Solcelletyper
De fleste solcelletyper, som bliver solgt i Danmark er lavet af silicium. Der findes overordnet 3 af disse solcelletyper, nemlig de monokrystallinske-, de polykrystallinske- og tyndfilmssolcellerne. I dag er hovedparten af de solceller, der sælges, monokrystallinske, hvorfor artiklen primært vil fokusere på denne solcelletype. Se eksempler på monokrystallinske solcelleanlæg her
For en god ordens skyld, kan du dog også finde beskrivelser af både polykrystallinske- og tyndfilmsceller i bunden af artiklen, så du kan træffe det rigtige solcellevalg.
De mest solgte solcelletyper:
MONOKRYSTALLINSKE SOLCELLER
De monokrystallinske solceller sælges oftest af alle solcelletyper i Danmark. Panelerne er kendetegnede ved deres sorte, ensartede overflade. Den ensartede overflade skyldes, at hver celle er opbygget af kun én krystalstrukter, der peger i den samme retning. Lyset rammer derfor kun solcellen i denne ene retning, hvilket giver solcellen sit rolige udseende.
I et solcellepanel er hver solcelle forbundet med et metalgitter, kaldet bussen, og monteret mellem to lag glas eller plast. Dette glas/plast er altid behandlet, således solcellerne bliver uden genskin. Solcellerne leveres i moduler/ paneler, hvor der kan sidde et forskelligt antal celler i hvert modul afhængig af model. De fleste solcellepaneler leveres med 60 solceller pr panel.
Monokrystallinske solceller har en forventet levetid på 40-50 år, så det er bestemt en langtidsinvestering.
ALU-MONOKRYSTALLINSKE SOLCELLEPANELER
Alu-monokrystallinske solcellepaneler er en ’undertype’ af monokrystallinske solceller. Alu-monokrystallin er den nyeste solcelletype, og har i vid udstrækning erstattet de polykrystallinske solceller. Det særlige ved Alu-monokrystallinske solcellepaneler er, at de har en højere ydelse pr panel, hvilket gør, at de kan leveres billigere pr. Watt end de klassiske monokrystallinske solcellepaneler.
Opbygningen af den enkelte solcelle i et Alu-monokrystallinsk panel er magen til klassiske monokrystallinske solceller. Alu-monokrystallinsk paneler adskiller sig dog ved at have hvid baggrund og aluminiumsramme, hvilket gør solcellepanelet en smule mere iøjnefaldende på taget, men samtidig øger solcellens effektivitet ved at mindske varmepåvirkningen.
Ligesom ovenfor har Alu-monokrystallinske solceller en forventet levetid på 40-50 år.
POLYKRYSTALLINSKE SOLCELLER
Flere solcelleproducenter har allerede stoppet produktionen af polykrystallinske solcellepaneler, da man mener at fremtiden ligger i de monokrystallinske celler. Er du alligevel stødt på et polykrystallinsk solcellepanel, eller vil du gerne vide mere om dem, kan du læse videre her.
De polykrystallinske solceller er modsat mono-cellerne opbygget af flere silicium krystaller, der har varierende størrelse og ligger i forskellige retninger. Der vil derfor ofte være spil og krystalskær i overfladen på den polykrystallinske solcelle. Polykrystallinske solceller har af samme årsag også en mere blå nuance. Modsat monokrystallinske solceller, kan poly-solcellerne leveres med eller uden ramme. De kan derfor lettere integreres i bygningskonstruktioner, f.eks. i stedet for glas.
Polykrystallinske solceller har ligesom de monokrystallinske solceller forventet levetid på 40-50 år. Ydelsen er også den samme som ved monokrystallin, men tit er Poly en anelse billigere i anskaffelses end Mono. Derfor ses polykrystallin ofte brugt i store erhvervsanlæg, hvor panelerne er mindre synlige eller integreres i konstruktionen.
TYNDFILMSSOLCELLER
Tyndfilmssolceller er en nyere solcelletype på markedet, omend produktionen af denne solcelletype også er mindsket til fordel for de monokrystallinske celler. Tyndfilmssolceller er, som navnet antyder, lavet af materialet, tyndfilm, som bl.a. også kendes fra lommeregneren.
En af tyndfilmssolcellens helt klare fordele er panelets udseende. Tyndfilmssolceller består af en helt ensartet og helt mat overflade, hvilket givet panelet det flotteste look. Undersøgelser viser yderligere, at tyndfilmssolceller er mere effektive i gråvejr, målt i forhold til de krystallinske solcelletyper. Dog er de i direkte sollys mindre effektive, hvilket gør, at de samlet har en anelse lavere ydelse. Mange vælger dog stadigvæk at investere i solcelletypen bl.a. grundet pris, design, bedre varmehåndtering samt det faktum, at tyndfilmssolcellen er den, hvis produktion belaster miljøet mindst.
Tyndfilmssolceller har en forventet levetid, på ca. 35-40 år.