Placering af solceller
Valget af placering af solceller er vigtig for hvor meget strøm, dit solcelleanlæg kan producere. Samtidig påvirker placering af solceller også hvor meget af strømmen, du selv kan nå et bruge. Solceller og solcelleanlæg kan i teorien placeres alle steder på din ejendom, så længe der ikke står noget i lokalplanen eller i ejerlauget om hvorvidt, disse skal placeres specielle steder eller slet ikke må installeres. Læs om placering af solceller i denne artikel eller kontakt KlimaEnergi, og få rådgivning til den rette placering af solceller for dig.
Den optimale placering af solceller mht el produktionen
Dine solceller skal helst have så meget sollys, som muligt for at kunne trække så meget energi ud af solen som muligt. Ligesom placeringen af en terrasse på et hus, så er det altså bedst at dine solcellepaneler er rettet mod syd i ca 30-45 grader, så opnås den højeste årsproduktion. Kombinerer man en sydmontage med et fornuftigt batterilager, så har man det optimale private anlæg anno 2020.
Øst/vest montage bedst for pengepungen i det lange løb (hvis ikke batterier)
Ønsker man ikke at sætte batterier på sit nye solcelleanlæg (endnu), så vil man med en montage Øst/vest opnå den bedste privat økonomiske driftsøkonomi. Dette fordi man kommer til at være el-producent i alle døgnets lyse timer. Det siger sig selv, at muligheden for egetforbrug øges markant, når antallet af timer, du producerer strøm, øges.
Her kan du se hvad de forskellige montager yder
Nedenfor i skemaet kan du se hvor stor forskellen på effekten fra et solcelleanlæg er her i Danmark afhængigt af både vinkel og hvilket verdenshjørne, som solcellerne peger imod. Du kan se, at du faktisk taber meget lidt ydelse ved at placere mod øst og vest sammenlignet med en Syd montage. Den ideelle opsætning og placering er indeks 100 set ud fra årsproduktion IKKE økonomi da egetforbruget i dag har afgørende indflydelse.
Hældning i grader | Vest | V-SV | S-SV | Syd | S-SØ | Ø-SØ | Øst |
---|---|---|---|---|---|---|---|
0 | 86 | 86 | 86 | 86 | 86 | 86 | 86 |
15 | 84 | 89 | 93 | 94 | 93 | 90 | 85 |
30 | 81 | 90 | 97 | 99 | 97 | 91 | 82 |
45 | 77 | 89 | 97 | 100 | 98 | 90 | 79 |
60 | 72 | 85 | 93 | 97 | 94 | 86 | 73 |
75 | 65 | 77 | 86 | 89 | 86 | 78 | 66 |
90 | 57 | 67 | 75 | 77 | 75 | 68 | 58 |
Læs svarene på flere solcellespørgsmål her
#placering af solceller #SolcelleFAQ